På Folkemøde Møn i Stege by kan du opleve samfundsdebattens helt store navne, når de sætter fokus på potentialerne i provinsen. Politikere, meningsdannere og erhvervslivet mødes for at debattere mulighederne for det gode liv uden for Danmarks store byer, og hvordan barriererne for vækst kan fjernes. Kom med til en politisk festival for aktive samfundsborgere i alle aldre.
